Bøger om trekking

Det gik op for mig i arbejdet med dette website, at jeg havde et massivt materiale om en række af verdens mest spændende trekkingruter. Bjerge og natur er, som nogen måske måtte tro, ikke kun bjergbestigning og klatring for mig. Jeg ELSKER al storslået natur og holder af bare at være i den. Og allermest holder jeg af at dokumentere den smukke natur, der omgiver os.

Så jeg samlede mine dagbøger, som jeg har ført minutiøst på mine rejser, og mine billeder i lightroom (der er pt. lidt over 120.000 billeder) og blev enig med mig selv om, at det skulle jeg ikke bare holde for mig selv. Jeg ville udarbejde en serie af bøger om specifikke trekkingruter. Det skulle være billedbaserede bøger med en lille understøttende tekst. Men da det danske marked er alt for lille til at retfærdiggøre det store arbejde med bøgerne, så ville jeg skrive dem på engelsk.

Indtil videre har jeg publiceret to af disse og har en tredje næsten færdig. Den handler om Baltoro og K2 Basecamp trekket. Desuden har jeg planer om yderligere bøger. Foreløbigt udgivne bøger er:

  • Everest Basecamp Trek – via Gokyo and Cho La
  • Annapurna Basecamp Trek – via Ghorepani and Poon Hill
  • Baltoro and K2 Basecamp Trek – via Gondogoro La